Et fly er sikkerhedslandet i Sønderborg på Als i Sønderjylland.

Det fremgår af Beredskabsinfo.

Syd- og Sønderjyllands Politis vagtchef forklarer, at det er et fly fra Sønderborg lufthavn.

»Der har formentlig været brand i motoren på flyet,« siger vagtchef Bjørn Pedersen.

Ingen skal være kommet til skade efter sikkerhedslandingen.
Ingen skal være kommet til skade efter sikkerhedslandingen.
Vis mere

Ombord på flyet var tre besætningsmedlemmer og ingen passagerer. Ifølge TV Syd er der tale om et Falcon jetfly, der var lettet fra Sønderborg Lufthavn for at hente passagerer i en anden lufthavn.

Ingen er kommet til skade.

Den potentielle brand var slukket, da flyet rammer landingsbanen igen.

Havarikommissionen skal nu klarlægge, om der reelt var tale om en motorbrand i flyet, eller om det var en fejl-alarm, skriver TV Syd.

Andre læser også