En 27-årig kvinde fra Grenå blev i tirsdags anholdt og sigtet for besiddelse af en større mængde hård narkotika.

Efter et tip om opbevaring af narkotika foretog National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) tirsdag 9. april 2022 ransagning på en adresse i Grenå og fandt en større mængde hård narkotika.

I forbindelse med ransagningen blev en 27-årig kvinde anholdt og sigtet for besiddelse af den fundne narkotika.

Kvinden blev ved et grundlovsforhør ved Retten i Randers den 20. april 2022 varetægtsfængslet i 4 uger.

Da grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, har politiet ikke mulighed for at udtale sig yderligere i sagen.

B.T. følger sagen.