Nogle kalder ham en »miljøhelt«. Andre »økoterrorist«.
Der er delte meninger om den mand, som betjente i dansk uniform søndag lagde i håndjern på et skib i havnen i Nuuk. For mens japanerne rigtig gerne vil have fat i ham, advarer både hans advokat og den franske præsident Danmark mod at udlevere ham.
Paul Watson er hans navn. Og han har brugt store dele af sit 73 år lange liv på at kæmpe på vegne af de dyr, der befinder sig under havets overflade.
I øjeblikket sejler han under organisationen Captain Paul Watson Foundations faner. »Neptuns pirater« kalder de sig selv, når de rejser ud og saboterer dem, der i deres optik skader naturen.
»Vi tager hen, hvor andre frygter at tage hen. Uanset hvor fjendtlig eller afsides havet er. Uanset hvor formidabel modstanden er. Fordi hvis vi ikke gør det, dør livet i havene. Og hvis havet dør, dør vi,« fremgår det på deres hjemmeside.
Hans arbejde har i årevis været kontroversielt, for hans taktik har ikke været at skrive skilte med blokbogstaver og råbe budskaber i megafoner.
Han er gået anderledes aggressivt til værks.
Så aggressivt, at han blev kylet ud af Greenpeace, som han ellers var med til at stifte i sin tid.
Det er særligt havets kæmper, som Paul Watson har taget drastiske midler i brug for at beskytte.
»Jeg vil ikke se en hval dø. Jeg har ikke set en hval dø, siden jeg forlod Greenpeace i 1977. Når vi dukker op, dør hvalerne ikke,« har han tidligere sagt i et interview med The New Yorker.
Hvaler er også omdrejningspunkt i den sag, som forleden førte til anholdelsen af Paul Watson. Siden 2010 har der nemlig været såkaldt red notice på ham hos Interpol.
Red notice er ikke en decideret arrestordre, men en anmodning om, at myndighederne i medlemslandene lokaliserer og anholder en person med henblik på udlevering.
Det er japanerne, der gerne vil have fat i ham. Og det har de villet de seneste 14 år.
I 2010 var Paul Watson nemlig involveret i en episode ved Antarktis, hvor han greb ind og forhindrede hvalfangeres arbejde. I den forbindelse overfaldt han fangerne, påstår de japanske myndigheder, der vil have ham retsforfulgt.
Ofte i søgelyset
Det er ikke første gang, at Paul Watson, der selv er canadisk-amerikansk statsborger, får alverdens myndigheder på nakken.
Heller ikke anden eller tredje gang.
Eksempelvis er han i Norge ifølge Dagbladet dømt for anden juledag 1992 at have forsøgt at sænke et hvalfangerskib, og i Costa Rica har han været mistænkt for at have overfaldet nogle besætningsmedlemmer på et skib i 2002.
Ifølge Paul Watson og de frivillige, han på tidspunktet sejlede med, fangede besætningsmedlemmerne hajer udelukkende med det formål at skære deres finner af og smide dem tilbage i havet.
Finning kaldes det.
Og det er dødeligt for dyrene.
Også denne sag sikrede Paul Watson en plads på red notice-listen ved Interpol, og i 2012 slog tysk politi til, da han landede i lufthavnen i Frankfurt, skrev AP dengang.
Efter at have siddet i varetægtsfængslet for en stund blev han løsladt med påbud om dagligt at henvende sig til tysk politi. Men da det gik op for ham, at han formentlig ville blive udleveret, skred han.
I 15 måneder sejlede han rundt, før han gik i land i Los Angeles.
»Jeg gemmer mig ikke for nogen,« sagde han umiddelbart efter til USA Today.
»Aggressiv ikkevold«
Han har altid nægtet at have begået vold som led i aktivismen.
For nok har han i årenes løb været med til at sænke, sabotere og konfrontere adskillige skibe, men ingen mennesker er nogensinde kommet til skade, hævder han.
»Folk kalder os voldelige. Men jeg kalder det, som vi gør, for aggressiv ikkevold,« udtalte han i 2019 til The Guardian.
Her stod han dog fast ved, at han var villig til at sætte sit eget liv på spil i kampen for en hvals.
»Folk synes, det er lidt ekstremt. Men vi beder hele tiden unge mennesker om at risikere deres liv og endda ofre deres liv i krige om fast ejendom, olie og religion.«
»Jeg synes, det er langt mere ædelt at løbe en risiko for at beskytte en truet art eller et truet levested.«
Paul Watsons metoder har gjort ham til en upopulær mand hos mange.
Ikke blot hos myndighederne, der ved domstolene flere gange har fået ham idømt forbud mod at nærme sig visse skibe. Men også hos nogle af dem, der sådan set deler hans synspunkter.
Hans tilgang er for voldsom, mener de. Hvilket også førte til hans exit fra Greenpeace, hvor han ellers havde været med lige fra begyndelsen.
»Ingen tvivlede et øjeblik på hans mod. Han var en stor kriger.«
»Men i forhold til Greenpeace-organisationen syntes han at være besat af en alt for stærk drivkraft, et alt for ubarmhjertigt ønske om at skubbe sig selv i centrum og skubbe alle andre til side,« har Robert Hunter, medstifter af Greenpeace, forklaret i sin bog 'Warriors of the Rainbow'.
Hyldes af a-navne
Modsat har Paul Watson også mange tilhængere. Der er dem, der tager med på hans togter ud på verdenshavene. Og så er der dem, der hepper fra landjorden.
Blandt dem er flere kendte navne. Mick Jagger, Pierce Brosnan, Uma Thurman og Martin Sheen er blot nogle af dem.
I et interview med The New Yorker kaldte sidstnævnte i 2007 Paul Watson for »et af de modigste mennesker på planeten«.
»Jeg er bare så taknemmelig for hans engagement og hans mod og hans vovemod og hans menneskelighed,« sagde han.
Anholdelsen af ham har da også bragt et andet stort navns blod i kog.
»Vi er nødt til at redde ham,« siger den franske skuespillerinde og dyreværnsforkæmper Brigitte Bardot således i et interview med franske Le Parisien.
Skuespillerinden er dybt bekymret for, hvad der vil ske med Paul Watson, skulle han blive udleveret:
»Hvis han bliver udleveret, vil han med sikkerhed blive fængslet i Japan. Det bliver i praksis en dødsdom,« siger hun med henvisning til de i hendes optik forfærdelige forhold i fængslerne og det faktum, at Paul Watson efterhånden er en ældre herre.
Mange af hendes landsmænd bakker op.
I Frankrig har en online underskriftsindsamling siden søndag fået flere hundredtusinder underskrifter, og selv præsident Macron har udtalt sig om sagen.
Han opfordrer ligeledes til, at Danmark lader være med at udlevere Paul Watson. Og så »følger han situationen tæt og er i kontakt med danske myndigheder«, fremgår det af en udtalelse fra præsidentkontoret.
Sidstnævnte bekræfter det danske Udenrigsministerium over for B.T.
»Udenrigsministeriet er i kontakt med en række lande om sagen, herunder Japan og Frankrig, og koordinerer løbende med Justitsministeriet, der er ansvarlig for sagen.«
Det er netop Justitministeriet, der skal tage stilling til, om Paul Watson skal udleveres. Før den proces sættes i gang, afventer man dog ifølge DR en formel udleveringsanmodning fra Japan.
I mellemtiden sidder den 73-årige aktivist varetægtsfængslet i Grønland. Foreløbigt frem til 15. august.
