Højesteret har onsdag ophævet en dom til en ukrainsk mand, der tidligere af byretten og landsretten er blevet straffet med fængsel i et år for ulovligt at være indrejst i Danmark.

Manden har søgt om asyl i Danmark. Først når udlændingemyndighederne har afgjort det spørgsmål, kan straffesagen behandles, slår Højesteret fast. Og derfor hjemvises straffesagen til byretten.

Et centralt spørgsmål er nemlig, om ukraineren er omfattet af Flygtningekonventionen. Hvis det er tilfældet, kan han ikke straffes, har hans forsvarer, advokat Eddie Khawaja, påpeget.

Onsdagens dom er en af flere ved Højesteret, der drejer sig om eventuel straf og varetægtsfængsling i sager om asylsøgende udlændinge.

I juni fastslog landets øverste domstol, at en syrisk mand skulle være fri for straf, efter at han havde krydset grænsen ved Kruså og her fremvist en anden persons id-kort.

Syreren fik senere status af konventionsflygtning, og dermed ville en straf for lovovertrædelsen ved indrejsen være i strid med Flygtningekonventionen.

Den bestemmer, at mennesker på flugt ikke skal straffes for lovovertrædelser i forbindelse med indrejse, hvis de kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed er truet.

Efter den dom trak anklagemyndigheden i bremsen.

Rigsadvokaten oplyste til Ritzau i juli, at en stribe sager skulle sættes i bero.

Indgrebet gælder de tilfælde, "hvor sigtede har tilkendegivet over for de danske myndigheder, at vedkommende søger asyl".

Hovedpersonen i onsdagens dom er en mand i 40'erne.

Den 4. marts sidste år ankom han til Københavns Lufthavn med fly fra Tyrkiet efter forinden at have opholdt sig i Moldova.

Men han blev anholdt i lufthavnen, fordi han dermed overtrådte et forbud mod at komme til Danmark.

I en sag om vold fra 2023 var han nemlig idømt fængsel i fire måneder og udvist med indrejseforbud i seks år.

I et retsmøde i Københavns Byret har han fortalt, at anmodningen om asyl skyldes hans politiske aktiviteter og frygt for at blive sendt til fronten. Han var sikker på at dø.

I august sagde Udlændingestyrelsen nej til hans ansøgning om asyl. Den afgørelse har han indbragt for Flygtningenævnet.

I Højesteret har anklagemyndigheden slået på, at han kunne have søgt om asyl i andre lande. Og at han i øvrigt ikke havde nogen rimelig grund til at flyve til Danmark.

Den sidste vurdering afvises dog af de fem dommere:

"Dette gælder, selv om han er indrejst i strid med et indrejseforbud, og selv om han muligvis kunne være rejst til et andet land end Danmark og søgt asyl der," skriver de.

/ritzau/