Det har i mange år været en daglig rutine for Karina Jensen at nyde en fem kilometers gåtur i Albertslund.
Og den 26. marts 2024 var ingen undtagelse, da den 55-årige kvinde klokken cirka 17.15 tog sine sko på og gik ud af døren.
Men denne gåtur skulle alligevel være en, som hun - desværre - for altid vil huske.
Vi skruer tiden tilbage til den skæbnesvangre dag.
Efter at have tilbagelagt det meste af ruten er Karina cirka klokken 18.15 tilbage ved den lille sø, der er placeret tæt på familiens rækkehus, og denne martsaften spejler solnedgangen sig så magisk i vandet.
Så magisk, at den 55-årige kvinde stiller sig op og tager et billede.
Herefter tager hun telefonen i lommen og går - med musik i ørerne - mod sit hjem, der ligger små 300 meter væk.
»Jeg når måske kun at gå 50 meter, og så får jeg et ordentligt slag i baghovedet og aner ikke, hvad der har ramt mig. Så tager jeg høretelefonerne ud af ørene og råber: 'Hvad fanden laver du?',« siger Karina Jensen.
Og dér får Karina samtidig en øjenkontakt, hun aldrig vil glemme.
Foran hende står en kvinde i sort, med ansigtet fyldt af piercinger og sortmalet makeup.
»Jeg kan se, at den her kvinde er helt fjern i blikket. Det føles som om, at hun kigger igennem mig. Og jeg kan også se, at hun nok har slået mig med den vinflaske, hun har i hånden,« siger Karina.
B.T. taler med Karina Jensen i forbindelse med vores artikelserie 'Voldstogtet på Vestegnen', der handler om den skræk og rædsel, en nu dømt 38-årig kvinde spredte i flere byer på Vestegnen den 26. marts 2024.
Seks helt tilfældige mennesker blev overfaldet - tre af dem beskrev B.T. i går. Det fjerde offer er Karina Jensen.
Vinflasken tager kvinden nu over hovedet og går truende hen mod Karina, der langsomt bakker væk, mens hun råber »hvad laver du?«.
Men der er stadig intet svar.
Sådan bliver det ved i et par sekunder, indtil de befinder sig ved den fremmede kvindes cykel, som hun åbenbart har smidt i forbindelse med slaget mod Karina.
Den fremmede kvinde bukker sig ned, smider vinflasken ned i sin cykelkurv og tager så en økse op.
»Da jeg ser, at hun tager øksen op, tænker jeg: Du er færdig,« siger Karina og fortsætter:
»Jeg står med ryggen ind mod en anden have, da hun kommer tættere på mig. Men så begynder hun at småsmile. Jeg tror, det er, fordi hun ser angsten i mine øjne.«
Da Karina er presset helt op mod haven, og kvinden med øksen er cirka en meter fra hende, siger hun pludselig:
»Ej, det kan jeg ikke gøre ved dig alligevel.«
Så vender kvinden om, smider øksen i cykelkurven og cykler væk.
I en tilstand af granatchok står Karina tilbage og ringer til sin mand, der få minutter efter kommer løbende i klipklappere.
Politiet bliver tilkaldt og hundepatruljer eftersøger også straks området.
Senere på aftenen finder de Karinas overfaldskvinde, men desværre viser det sig, at den 55-årige kvinde ikke var det sidste offer. Det kan du læse mere om i B.T. i morgen.
I få sekunder - da kvinden gik hen mod Karina med øksen - frygtede hun helt reelt for sit liv, og derfor har overfaldet haft store fysiske psykiske konsekvenser.
»Jeg har først og fremmest fået tinnitus på begge ører, og så har jeg i lang tid ikke kunnet gå ud selv. Alle ansigter skulle analyseres. Og jeg kæmper stadig meget,« siger Karina, der selv understreger, at hun har fået en kæmpe støtte fra foreningen Hjælp Voldsofre.
En stor del af kampen skyldes den efterfølgende rettergang.
Den 38-årige kvinde blev nemlig i Retten i Glostrup idømt tre år og 11 måneders fængsel for de mange overfald på både fremmede mennesker 26. marts 2024 og flere fængselsfunktionærer i juni 2024.
Kvinden ankede dog, og da sagen var i Landsretten, blev straffen lempet til tre år og tre måneders fængsel, på trods af at den 38-årige kvinde under retssagen forsøgte at fravriste en betjent hans tjenestevåben.
Og det er en dom, som Karina mildest talt er rystet over.
»Det er en hån. Ofte kan man komme ud, når man har afsonet to tredjedele af straffen, og det vil betyde, at hun efter lidt mere end to år kan komme ud. Hun har altså overfaldet seks tilfældige mennesker - flere af dem meget alvorligt,« siger hun.
Stod det til Karina, skulle den 38-årige kvinde dog slet ikke have en fængselsstraf, men en behandlingsdom.
I retten kom det frem, at kvinden ifølge en retspsykiatrisk undersøgelse lider af en svær personlighedsforstyrrelse, men ikke var sindssyg i gerningstidspunktet.
Både Karina - og de to andre ofre, som B.T. har talt med - beskriver overfaldskvinden som fuldstændig fjern i blikket.
»Du overfalder da ikke seks tilfældige mennesker og fængselsansatte måneder efter, hvis ikke der er noget galt oppe i hovedet. Jeg synes, det er enormt skræmmende, at hun sidder i et normalt fængsel og ikke får hjælp, medmindre hun beder om det,« siger Karina.
»Det betyder jo, at jeg snart skal vurdere, om jeg er stærk nok til at bo i den by, som hun jo kommer ud til, når hun bliver løsladt. Det ved jeg ikke, om jeg er. Måske er vi nødt til at flytte.«
