Der er udbrudt brand i en lejlighed i Urtehaven i Valby, København.

Derfor har Hovedstadens Beredskab mandag aften indsat røgdykkere for at undersøge, om nogen personer er derinde.

Kort før midnat oplyser Hovedstadens Beredskab, at branden var »forholdsvis kraftig«.

Den er dog blevet slukket.

»Vi har reddet en beboer ud og overdraget vedkommende til akutberedskabet. Vi har gennemgået alle lejligheder i opgangen for brand- og røgspredning. Vi forlader stedet om kort tid,« oplyser operationschefen.