Moderne dna-teknologi kombineret med såkaldt genetisk slægtsforskning kan måske føre til opklaring af hidtil uløst mordgåder i Danmark. 

Eksempelvis en af de seneste årtiers mest omtalte – det uopklarede drab på 18-årige Stine Geisler i 1990.

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard i det seneste afsnit af krimipodcasten 'Sagen Genåbnet', der udkommer mandag.

»Jeg vil meget nødig sidde her i jeres podcast og give politiet besked om, at de skal anvende det på specifikke sager, men helt grundlæggende er mit politiske ønske, at de metoder, vi vedtager ved lov at politiet kan anvende, at de så også anvender dem på de sager, der er uopklarede. Geisler-sagen er da helt oplagt, selvfølgelig,” lyder det fra justitsministeren.

Anledningen er, at Folketinget i den kommende tid skal stemme om et beslutningsforslag, som giver dansk politi mulighed for at benytte såkaldt genetisk slægtsforskning i private dna-registre til at undersøge uopklarede sager.

Og her er det uopklarede drab på 18-årige Anne Stine Geisler i 1990 altså en af de sager, som justitsministeren øjner håb for, at det nye efterforskningsværktøj kan gøre en forskel i.

Stine Geisler blev fundet dræbt den 5. juni 1990 midt under pinsekarnevalet i København.

Hun blev fundet i en kælder til Teglgaardstræde, hvor hun var blevet bundet med ledninger. I munden havde hun to karklude, som havde forhindret hende i at trække vejret, så hun mistede mistet livet.

Efter dødens indtræden havde gerningsmanden skåret i hendes underarm og hældt bonevoks over liget, formentlig i et forsøg på at skjule sine spor.

På en ledning fandt politiet dna fra en ukendt person, og det er aldrig lykkedes at identificere dna-sporets ophavsmand. Men med genetisk slægtsforskning er der måske et håb om, at politiet kan komme tættere på gerningsmanden.

Genetisk slægtsforskning er en teknik, hvor politiet gør brug af eksterne dna-registre kombineret med traditionel slægtsforskning. Ved at kortlægge gerningsmandens slægt kan politi i nogle sager finde frem til gerningsmænd mange år efter, de har begået en forbrydelse.

I USA blev teknikken brugt til at fælde den såkaldte Golden State Killer, og i Sverige er teknikken blevet benyttet til opklaring af et dobbeltdrab i byen Linköping.

Forslaget om at give politiet adgang til genetisk slægtsforskning blev oprindeligt stillet som et borgerforslag af Martin Wittrup Enggaard, som er drabsefterforsker ved Københavns Politi. 

Det er på baggrund af debatten om borgerforslaget, at der er fremsat et beslutningsforslag, som regeringen støtter og som i disse uger bliver behandlet af Folketinget.

»Jeg har et håb om, at mange af de gamle drabssager, gamle voldtægtssager og serielle voldtægter, som stadig i dag står uopklarede, at man kan komme længere i det,« siger Justitsminister Peter Hummelgaard i podcasten ‘Sagen Genåbnet’.

Justitsministeren håber, at den nye teknik vil skabe nye efterforskningsmæssige gennembrud i nogle af de sager, der ligesom Stine Geisler-sagen har været uopklaret i årevis og stækket danskernes retsfølelse.

»Det, at der stadigvæk – måske – går mordere rundt og lever i det skjulte og selv tror, at de er sluppet afsted med den mest alvorlige forbrydelse overhovedet, det synes jeg, er krænkende for min retsfølelse, og jeg tror, at de fleste danskere har det sådan, at de synes, det er krænkende for deres retsfølelse.«

»Det er krænkende på samfundets vegne, og derfor er mit håb, at vi kan blive ved med at udvide politiets værktøjskasse, så også – selv i gamle sager – at man kan statuere, at man altså ikke slipper afsted med så alvorlig forbrydelser, som et drab er. Og så synes jeg også, der er et enormt hensyn til de pårørende,« understreger justitsminister Peter Hummelgaard.