En person blev stukket med kniv torsdag eftermiddag i Nørresundby, og nu efterlyser politiet en formodet gerningsmand.
Det skriver TV 2 Nord.
»Vi efterlyser den mulige gerningsmand, og vi arbejder videre med sagen i dag. Hvis nogen ved noget, hører vi gerne fra dem på telefon 114,« lyder det fra vagtchef Christian Tilsted ved Nordjyllands Politi.
En person blev udsat for knivstikket i forbindelse med et røveri midt på gaden.
Personen blev stukket i baglåret, og skaderne er ikke livstruende, forlyder det.
Den formodede gerningsmand beskrives som værende sort i huden og 180 centimeter høj med stram hovedbeklædning, blå jakke og bandana.