I august sidste år flygtede en indsat fra Sdr. Omme fængsel. Han skred ved 18-tiden og var ingen steder at finde, da der var optælling igen klokken 20.30. 14 dage senere blev han anholdt.
Af en tidligere kollega.
Flugtfangen var nemlig eksbetjent og selverklæret frihedsaktivist Lars Kragh Andersen, der dengang sad inde efter at være blevet kendt skyldig i en anden omfattende sag.
For nylig blev han så dømt igen. Denne gang for at være flygtet fra det åbne fængsel i Sønderjylland. Og for flere gange at have brudt det navneforbud, der var nedlagt for at beskytte Philip Patrick Westh forud for retssagen mod ham dette forår.
Lars Kragh Andersen var der ikke, da dommen blev afsagt.
Faktisk dukkede han slet ikke op, da sagen mod ham kørte ved Københavns Byret i slutningen af september, fremgår det af dombogen, som B.T. har fået aktindsigt i.
»Hvis systemet tiltalte mig for at kysse min kæreste, ville jeg heller ikke møde til de retsmøder. Fordi jeg ikke mener, der er tale om forbrydelser,« forklarer han selv fraværet i retssagen, der endte med en dom på 30 dages fængsel.
En dom, som både han og Statsadvokaten vil have prøvet ved Østre Landsret.
»Kan jeg flygte, flygter jeg«
At Lars Kragh Andersen ikke mødte op, er ikke udtryk for, at han ikke ønsker at forklare sig. Forklare, hvorfor han valgte at smutte fra Sdr. Omme Fængsel 2. august sidste år.
Tværtimod.
På tidspunktet afsonede han en straf for blandt andet at have opfordret til hærværk mod politiets nummerpladescannere samt chikane mod politifolk.
Det sønderjyske fængsel er åbent, hvilket betyder, at de indsatte har mulighed for at bevæge sig uden for murene i visse tidsrum, så længe de er til stede, når der er optælling.
Og det var Lars Kragh Andersen.
I hvert fald til en optælling om eftermiddagen, fremgår det af en rapport fra Kriminalforsorgen, der blev fremlagt under retssagen:
»Indsatte har handlet ved købmanden og var til optælling klokken 17.00. Fængselsbetjent (navn udeladt, red.) så sidst indsatte forlade afdelingen klokken 17.45. Indsatte var ikke til optælling klokken 20.30, der er ledt efter indsatte i hele fængslet.«
Til B.T. fortæller Lars Kragh Andersen, at han nåede at siddet fængslet i godt syv timer, før han flygtede, fordi han ikke følte, at personalet kunne sørge for hans sikkerhed, idet de andre fanger ifølge ham var ude efter ham på grund af hans fortid som betjent.
Men flugten skete også af en mere principiel grund, siger han.
»Helt overordnet mener jeg ikke, at de har ret til at holde mig fanget. Så hvis jeg kan flygte, flygter jeg selvfølgelig.«
Beklagede sig over forhold
Af dombogen fremgår det, at Lars Kragh Andersen 16. august blev anholdt i en københavnsk baggård af en gammel kollega.
Efterfølgende blev han placeret i Vestre Fængsel, hvor han selv oplyser, at han sad i isolation størstedelen af tiden, da fængslet ikke på andre måder kunne garantere hans sikkerhed.
I forbindelse med afsoningen i Vestre Fængsel beskrev B.T., hvordan Lars Kragh Andersen fandt afsoningsforholdene stærkt kritisable, fordi det blandt andet var tæt på umuligt for ham at få de besøg, han havde ret til.
Noget, som Kriminalforsorgen både erkendte og beklagede.
Du valgte selv at flygte fra det åbne fængsel Sdr. Omme og blev derfor sat i det mere sikre Vestre Fængsel. Er du ikke selv ude om, at du havnede i et mere lukket fængsel?
»Det er ikke mit ansvar, at Vestre Fængsel ikke overholder reglerne (for indsattes ret til besøg, red.). Det er deres ansvar. Man kan godt sige, at jeg selv bærer et ansvar for at sidde der. Men det er som at sige, at en slave, der forsøger at flygte, selv bærer et medansvar for at blive pisket.«
»Det kan man måske godt sige, men jeg synes, det er et mærkeligt ansvar at pålægge.«
»Ikke forbrydelser«
Sagen om fangeflugt og overtrædelse af navneforbud er blot den seneste i rækken mod Lars Kragh Andersen.
På hans generalieblad findes efterhånden flere domme. Heriblandt også den dom, som Københavns Byret i september sidste år nåede frem til, da han blev fundet skyldig i at have delt flere prominente ministres CPR-numre – herunder Mette Frederiksens – offentligt og dermed chikaneret dem.
Den er nøjagtig som sagen om fangeflugten anket, og bliver Lars Kragh Andersen ved Østre Landsret fundet skyldig i de to, risikerer han en lang fængselsstraf, vurderer han.
»Jeg ved ikke, hvad halvandet års isolationsfængsel vil gøre ved mig. Man kan selvfølgelig ødelægge folk, hvis man sætter dem længe nok i isolationsfængsel. Så det kan jeg ikke sige nu,« siger han.
Lars Kragh Andersen nægter sig skyldig i de forhold, han er dømt for i byretten, og som nu skal afgøres af landsretten.
»Jeg nægter, at der kan forefindes skyld, fordi det simpelthen ikke er forbrydelser. Så man kan godt sige, at jeg nægter mig skyldig. Men HVIS jeg havde gjort de ting, ville jeg være stolt af det,« siger han.
Det er jo ikke offerløse forbrydelser, du begår. Eksempelvis delingen af CPR-numre er noget, vi som samfund betragter som grove krænkelser af privatlivet. Hvordan kan du mene, at det er i orden?
»Lad os sige, du bliver forsøgt røvet på gaden, og du så giver røveren en mavepuster. Er det offerløst? Nej, men du svarer med proportionelle midler,« lyder det fra den selvudnævnte frihedsaktivist.