Hun var blev overfaldet og voldtaget af en fremmed mand på vej hjem fra en bytur i Aarhus.

Fortalte den 27-årige kvinde til politiet.

Men der var noget galt med hendes forklaring, skriver Aarhus Stiftstidende.

Og kvinden er nu blevet dømt for falsk anmeldelse og har fået en straf på ti dages betinget fængsel.

I efterforskningen af sagen, der blev anmeldt 16. december 2023, fandt politiet således uoverensstemmelser mellem den 27-årige kvindes forklaring og eksempelvis videoovervågning i området, hvor voldtægten skulle have fundet sted.

Heller ikke hendes telefonhistorik passede med påstanden om voldtægten, og desuden bar hendes tøj ikke spor efter, at hun skulle være blev tvunget ned i noget græs. 

Den 27-årige kvinde har nægtet sig skyldig og har ikke besluttet sig for, om hun vil anke dommen.