Sent fredag aften endte en 50-årig kvinde i en voldsom trafikulykke.
På Kirkevej i Sorø kom kvinden kørende omkring klokken 23.30, da hun ramte et helleanlæg, der kastede bilen om på siden.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres weekendrapport.
Politi og redning kom ilede til stedet, og da man fik kvinden ud af bilen, stod det hurtigt klart, at der var en alvorlig årsag til, at kvinden måske ikke helt kunne holde bilen lige på vejbanen.
Kvindens promille blev nemlig målt til over 2,0 og dermed langt over det tilladte, som er 0,5 promille.
Den spritstive kvinde blev anholdt lidt i midnat, men det var ikke den eneste konsekvens køreturen fik.
Bilen hun kom kørende i blev nemlig også beslaglagt på stedet, da der – hvis blodprøven bekræfter promillens størrelse – vil være tale om vanvidskørsel.