En 35-årig mand er blevet dømt for grov vold og forsøg på voldtægt.
Det oplyser Fyns Politi.
Voldtægtsforsøget fandt sted i en lejlighed i Odense i slutningen af 2024, hvor den dømte i forbindelse med overgrebet også tyede til grov vold mod den forurettede kvinde.
Han slog blandt andet kvinden flere gange med en stegepande.
Manden forsøgte at hive bukserne af kvinden, men det lykkedes hende at flygte, 'stærkt forslået' i følge politiet, og søge tilflugt i en anden lejlighed.
Ifølge politiet meldte den nu dømte sig selv til politiet kort efter og erkendte volden, men ikke voldtægtsforsøget.
Parterne kendte hinanden i forvejen.
Den dømte har fået et år og 9 måneders fængsel.