En 52-årig mand er kommet alvorligt til skade i en arbejdsulykke i Svindbæk mellem Give og Brande.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Arbejdsulykken skete tirsdag eftermiddag hos virksomheden Welpaint på Vejlevej 270.

Her faldt den 52-årige mand to meter ned og slog hovedet, mens han var i gang med at male et vindmøllerør.

Han blev efterfølgende bragt til hospitalet og er stadig i kritisk tilstand.