Den 54-årige kvinde, der mandag blev dræbt i Odense-bydelen, Sanderum, blev ramt af seks skud mod ansigt og krop.
Det skriver Ekstra Bladet, som er til stede ved grundlovsforhøret i Odense, tirsdag eftermiddag.
En 51-årig mand blev fremstillet in absentia i retten, da han stadig er i Tyskland, hvor han mandag blev anholdt.
Fyns Politi fik anmeldelsen om skuddrabet på kvinden klokken 12.47 mandag. Kvinden blev skudt på en adresse på Abels Allé i Sanderum i Odense.
Da stedet både er en privatadresse og et pizzeria, sigtes den 51-årige for at have brugt skydevåben i det offentlige rum.
Det er tidligere oplyst, at kvinden og den anholdte mand har en relation, men politiet vil ikke komme det nærmere.