Syd- og Sønderjyllands Politi er mandag aften til stede med teknikere ved en adresse på Lundagervej i Varde.
Til TV 2 fortæller vagtchef Jacob Mathiesen, at der er sket et mistænkeligt dødsfald.
Ifølge mediet er teknikere i gang med at undersøge stedet, hvor de forsøger at fastlægge, om der reelt er tale om et mistænkeligt dødsfald.
Det fremgår ligeledes, at de pårørende er underrettet, og at politiet på nuværende tidspunkt ikke kan fortælle yderligere.
B.T. følger sagen.