Fyns politi har stadig ikke få noget gennembrud i efterforskningen af dobbeltmordet på ægteparret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen, der onsdag blev mejet ned med maskinpistol i Tusindårsskoven i Odense.
To mænd er indtil videre blevet sat i forbindelse med dobbeltdrabet. Den første blev sat på fri fod i går, mens den anden er blevet løsladt i dag.
En morder er altså på fri fod, altimens politiet er på bar bund.
- Vi har nogle teorier, men ikke noget afgørende motiv, forklarer vicepolitiinspektør Henrik Justesen ved Fyns Politi, hvor man nu i stedet håber på at få gennembruddet ved befolkningens hjælp.
- Vi har fået over 200 henvendelser, og der kommer flere løbende. Mange af henvendelserne drejer sig om nogle helt konkret navne, som vi nu er i gang med at afhøre, siger han.
Politiet fortsætter i dag arbejdet på gerningsstedet, hvor man ved hjælp af hunde og metaldetektorer stadig forsøger at finde mordvåbnet. Man efterlyser stadig en mørkhåret eneboer.
