Der er fredag sket en afsporing af et tog mellem Kliplev og Tinglev i Sønderjylland.
Banedanmark oplyser til B.T., at der er »mange tilskadekomne«, og ifølge TV 2 er to lægehelikoptere ankommet.
»Jeg kan se, at der er helikoptere i luften. Man kan høre ambulancerne,« fortæller Severin Stollig Sivesgaard, der er nabo til ulykken, til B.T.
Han bor i nærheden af, hvor ulykken har fundet sted, men forklarer, at ulykken er sket uden for byen - og at man derfor ikke kan se noget grundet træer.