En mand, der truede med at begå selvmord ved at styrte et svævefly ned, er landet i god behold.
En mand, der truede med at begå selvmord ved at styrte et svævefly ned, er landet i god behold, oplyser kommunikationschef Jørgen Hassing fra Midt- & Vestjyllands Politi til bt.dk
Den 44-årige mand fløj rundt over Flyvestationen Karup og ville tage sit eget liv. Politiet havde en specialuddannet forhandler og en af mandens venner i kontroltårnet for at få manden sikkert ned på jorden, og det lykkedes lidt efter kl. 11, efter den manden havde været i luften i flere timer.
Ifølge Viborg Stifts Folkeblad landede han på den militære del af flyvestationen under tilsyneladende kontrollerede former.
- Han er landet og er i god behold, siger Jørgen Hassing til bt.dk.
Ifølge AOH.dk er manden endnu ikke sigtet for lovovertrædelser.
- Der bliver jo formentlig nok tale om, at manden bliver sigtet, men det primære er, at han er i god behold, og at der bliver taget vare på ham, siger Jørgen Hassing.
Kl. 05.09 i morges ringede den 44-årige mand og bad politiet om at komme ud til sin lejlighed i Viborg, hvorefter alarmcentralen sendte en patrulje derud. Men da betjentene nåede frem, var lejligheden tom.
Istedet fandt de, efter mandens anvisninger, et USB-stick, hvor han havde skrevet om sit liv, hvilket politiet opfattede som et afskedsbrev.
Kort efter fik politiet et opkald fra kontroltårnet i Karup, der kunne se flyet i luften, som manden angiveligt havde stjålet fra Viborg Svæveflyverklub allerede kl. 04.30 i morges.
Ifølge Viborg Stifts Folkeblad var der tale om et motoriseret svævefly, der bliver brugt til at træne elever med. Man skal enten være svæveflyver eller skolet i at flyve med motorfly for at få flyet i luften, vurderer kasserer fra Viborg Svæveflyverklub Ole Kristensen til avisen.
Manden er ikke medlem af klubben, men har tidligere været det.
Nu er han landet

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Koster
0 kroner
Koster
0 kroner
Koster
0 kroner

shoppingtips med reklamelinks
Du må eje
den her
Du må eje
den her
Du må eje
den her

Medie
Fyret
Fyret
Fyret
Flere anholdt
Dronealarm i
Oslo
Dronealarm i
Oslo
Dronealarm i
Oslo

Populært tilskud
Nu tager
kvinder det
Nu tager
kvinder det
Nu tager
kvinder det