En 60-årig kvinde er død, og flere er tilskadekomne efter en togulykke i Sønderjylland syd for Bjerndrup fredag.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Fem personer er svært tilskadekomne, hvoraf to er i kritisk tilstand. 22 personer er kommet lettere til skade.
Den 60-årige kvindes pårørende er underrettet.
Der oplyses hverken alder eller køn på de tilskadekomne.
/ritzau/