I Nordjylland er beredskabet lørdag eftermiddag kørt til Erslev, hvor der har været et kemikalieudslip.
»Indsatsleder Brand melder, at to personer er blevet renset og er overdraget til ambulancereddere på stedet,« skriver Nordjyllands Beredskab på X.
Samme sted oplyses det, at det er stationen i Thisted, der er kørt afsted til det, der beskrives som et »større forurening-kemikaleudslip på Jølbygårdsvej« i byen.
Personerne har ifølge indsatslederen været i kontakt med et ukendt insektmiddel.
»Vi er i kontakt med kemisk beredskab i forhold til håndtering af stoffet samt en forurenet ambulance.«
I forbindelse med udslippet er et større område blevet afspærret, lyder det videre.
Nordjyllands Politi oplyser til B.T., at man ikke er til stede i forbindelse med udslippet.
Opdateres ..