En person er natten til torsdag blevet stukket med kniv på Vesterbro i København.

Politiet oplyser til TV 2 Kosmopol, at det er sket på Lyrskovgade i forbindelse med 'noget tumult'.

Efterfølgende er en person blevet anholdt i sagen.

»Der har været noget tumult mellem nogle unge mennesker og en ældre person, hvor det ender med, at en af dem bliver stukket,« udtaler politiets vagtchef til mediet.

Den stukkede skal være uden for livsfare, lyder det.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 02.30.