Sydøstjyllands Politi kommer nu med en kraftig advarsel.

For man har fået to anmeldelser om livsfarligt hærværk efter et dansestævne i Forum Horsens.

Sådan lyder det fra politikredsen i et opslag på Facebook.

De to anmeldere har begge oplevet løsnede hjulbolte på deres biler.

Og nu advarer Sydøstjyllands Politi så derfor alle, som har været ude ved Forum Horsens i weekenden.

'Hvis du også holdt parkeret ved Forum Horsens i weekenden, opfordrer vi derfor til, at du tjekker, om hjulboltene på din bil er spændt.'

'Vi undersøger fortsat anmeldelserne. I den forbindelse hører vi gerne fra eventuelle vidner, der måtte have set noget mistænkeligt på parkeringspladserne i området ved Forum Horsens.'

Fra politikredsen oplyses det også, at man gerne må kontakte politiet, hvis man selv har oplevet, at hjulboltene på ens bil var løse efter at have parkeret ved Forum Horsens i weekenden.

De oplyser yderligere, at man kontakte politiet via telefon 114.