OPDATERING 2. SEPTEMBER: KVINDEN ER AFGÅET VED DØDEN. DERFOR ER HENDES BILLEDE FJERNET FRA ARTIKLEN.

Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp.

Politikredsen efterlyser pårørende til en kvinde, der den seneste uge har været indlagt på Amager Hospital.

Det har nemlig ikke været muligt at identificere kvinden.

Københavns Politi deler i den anledning et billede af den indlagte kvinde, som de vurderer er mellem 55 år og 70 år gammel.

Kvinden beskrives desuden som 165 centimeter høj, og hun har været indlagt på hospitalet siden mandag.

Hvis du genkender den indlagte kvinde eller er pårørende til hende, opfordres du derfor til at kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.