Fyns Politi har torsdag morgen ledt efter en savnet 55-årig mand, der var gået fra et plejehjem i den nordøstlige del af Odense.

Nu er der godt nyt i sagen.

For manden er fundet igen:

»55-årige XXX (navn udeladt, red.) er netop fundet i god behold. Tak for henvendelserne til Fyns Politi,« lyder det fra politikredsen i et opslag på X.

Den savnede mand blev beskrevet som dårligt gående, ligesom det lød, at han lider af alkoholdemens og taler med sig selv.

Mandens navn og billede er fjernet fra artiklen, efter han er blevet fundet.