Opdatering: De to børn er blevet fundet i god behold. De er blevet afhentet af deres forældre og er nu på vej tilbage til Tyskland, lyder det fra politikredsen.
Politiet er bekymret for to børn, der er blevet set flere gange på gaden i Sønderborg torsdag.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.
Politiet har modtaget bekymringshenvendelser for de to tyske børn på henholdsvis 13 og 15 år.
'Vi har ikke truffet de to børn, men har fundet ejendele, som vidner om, at de har overnattet i en park i Sønderborg.'
Hvis man ser børnene, bedes man kontakte politiet på telefon 114.