Klokken 08:29 rykkede politiet ud til Gl. Vardevej i Esbjerg og er fortsat til stede med patruljevogn og indsatsleder.

En person er kommet til skade, og politiet undersøger fortsat, om der er sket et strafbart forhold, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Jakob Matthiesen, til B.T.

»Vedkommende er ikke i kritisk tilstand, men er kommet til skade. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke fortælle, hvilke skader, der er tale om,« siger vagtchefen til B.T.

Politiet afhører den forurettede, der er kørt på skadestuen. Vagtchefen kan endnu ikke oplyse, om der er tale om en forbrydelse.

»Vi er stadig til stede derude og foretager tekniske undersøgelser og sikre eventuelle beviser,« siger han.

Han forsikrer dog om, at der for folk i lokalområdet ikke er grund til urolighed.