En person er død efter en buspåkørsel.
En tragisk trafikulykke har fundet sted mandag, fortæller Fyns Politi.
»I forbindelse med færdselsuheld i det centrale Odense har en bus påkørt en fodgænger,« skriver Fyns Politi.
»Desværre er fodgængeren afgået ved døden. Vi har endnu ikke underrettet pårørende, hvilket vi skal bruge lidt tid på. De nærmere omstændigheder omkring ulykken skal vi nu undersøge.«
Ulykken er sket ved Benedikts Plads i det centrale Odense, oplyser TV 2 Fyn.
FynBus skriver på Facebook, at vidner tilbydes psykologhjælp.
»I dag kl. ca. 12.40 har rute 162 været involveret i en alvorlig færdselsulykke ved Benedikts Plads i Odense, hvor en cyklist er blevet påkørt.«
»Du kan kontakte os på 6311 2200, hvor vi sidder klar til at formidle kontakt til en psykolog.«