Opdatering: En 90-årig kvinde er afgået ved døden i forbindelse med påkørslen. De pårørende er underrettet.
Onsdag morgen er trafikken indstillet på Lollandsbanen.
Det skyldes en personpåkørsel, bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Personpåkørslen er sket mellem Nakskov og Søllested, og Lollandsbanen arbejder på at få indsat togbusser.
Indtil videre er der ingen tidshorisont.
Skovlængevej er desuden afspærret ved jernbaneoverskæringen.
Påkørslen er sket klokken 08.48 nær Søllested, skriver TV 2 Øst. Der meldes om fastklemte.
Artiklen opdateres...