To rumænere på 25 og 43 år er varetægtsfængslede for at have taget fra den ene sommerferielukkede skole til den anden i Jylland for at stjæle computere, højtalere og andet teknisk udstyr.

Det skriver DR Nyheder, der har fået aktindsigt i retsbogen fra de to mænds grundlovsforhør sidste fredag.

Politiet mener, at de har begået i alt ni indbrud fra 22. juli til 31. juli.

Så det vil sige, at der er begået ni indbrud på ni dage. 

Og det kan meget vel være, at de har begået endnu flere indbrud. 

»Der er allerede nu tale om et større sagskompleks, og den videre efterforskning skal afdække, om vi kan knytte de to gerningsmænd til endnu flere indbrud,« siger politiinspektør Carsten Spliid fra Udlændingekontrolafdeling Vest til DR Nyheder. 

De to rumænere nægter sig skyldige, mens politiet mener, at der er stjålet udstyr for flere hundredtusinde kroner. 

De sigtede er varetægtsfængslede frem til 29. august.