Et SAS-fly på vej mod København fra Nice har søndag måttet sikkerhedslande i Tyskland. 

Årsagen skal findes blandt passagerne, hvor en person fik et ildebefindende, der krævede lægehjælp. 

Det skriver svenske TV4 Nyhederne, der har talt med talsperson for flyselskabet Knut Morten. 

»Der var en passager om bord, som måtte køres på hospitalet.«

»Situationen blev vurderet så alvorlig, at vi bad om at lande så hurtigt som muligt.«

Flyet landede herefter i München, men skal ifølge TV4 Nyhederne i skrivende stund være på vingerne igen.