»Det er en vanvittig dom.«

Sådan er de første ord fra Henrik Sass Larsens mangeårige ven Tommy Kamp, da han hører, at ekspolitikeren mandag er dømt fire måneders fængsel for at være i besiddelse af flere end 6000 billeder og mere end 2000 videofiler med krænkende materiale med børn.

Hvorfor er det en vanvittig dom?

Den tidligere toppolitiker Henrik Sass Larsen er mandag idømt fire måneder fængsel.
Den tidligere toppolitiker Henrik Sass Larsen er mandag idømt fire måneder fængsel. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Den er alt, alt for hård. Det er alt for sindssygt at give sådan en dom,« siger Tommy Kamp, der er tidligere S-politiker i Køge, og han var dybt involveret i sagen om Henrik Sass Larsens møde med en Bandidos-rocker, der kostede ham en ministerpost i 2011. 

Efter dommen har retsordførere fra flere partier ellers givet udtryk for, at fire måneders fængsel er for mild en dom. 

Tommy Kamp, kan du ikke uddybe, hvorfor du mener, at det er en vanvittig dom?

»Jeg er sikker på, at hans forklaring er rigtig, og der må være nogen formildende omstændigheder,« siger han.

Her sidder Tommy Kamp med Bandidos-rockeren Suzuki-Torben og Henrik Sass Larsen på det meget omtalte billede på Café Vanilla i Køge i 2011. Et billede, der endte med at koste Sass en ministerpost.
Her sidder Tommy Kamp med Bandidos-rockeren Suzuki-Torben og Henrik Sass Larsen på det meget omtalte billede på Café Vanilla i Køge i 2011. Et billede, der endte med at koste Sass en ministerpost. Foto: Privat
Vis mere

Han henviser til, at Henrik Sass Larsen har forklaret, at han kiggede på materialet med børnene som led i en efterforskning.

Ifølge Sass Larsens forklaring fik han i 2018 en mail med et link til en video. Den viste, ifølge Sass, ham selv som barn blive voldtaget. Siden fik han et nyt link med et andet overgreb.

Videoerne er i dag væk, men Henrik Sass Larsen indledte en eftersøgning, fordi han ville opklare, hvem der var gerningsmændene, forklarede han.

Hans forsvarer, Berit Ernst, argumenterede i retten for, at der var tale om såkaldt materiel atypicitet, hvor loven ikke har været tiltænkt den situation, som Sass Larsen har beskrevet.

Men det har retten altså affejet. 

»Den dom skal han øjeblikkeligt anke,« siger Tommy Kamp og tilføjer:

»Det er fuldstændig skævt.«

Henrik Sass Larsen og hans forsvarer har endnu ikke besluttet, om dommen skal ankes.