Torsdag aften måtte politiet rykke ud på gågaden i Odense.

Her havde en ung mand på 20 år fra Nordfyn nemlig været i gang med spraymalingen og havde med malet på flere butikker på Vestergade, som altså er byens gågade.

Det fortæller Erik Skov, der er politikommissær ved Fyns Politi, til B.T.

»En af butiksejerne opdagede den unge mand i færd med at male på butikkernes ruder og valgte simpelthen at sætte efter ham,« siger Erik Skov.

Og fordi butiksejeren reagerede hurtigt, så endte det med, at politiet fik fat i gerningsmanden.

Men bare fordi politiet fik fat i gerningsmanden, betød det imidlertid ikke, at politiet blev klogere på motivationen bag at male butiksruderne til.

»Han havde ikke lyst til at tale med politiet. Og det er han jo selvfølgelig i sin fulde ret til,« siger Erik Skov og oplyser, at den 20-årige mand efter afhøringen blev løsladt igen.

Politikommissæren forventer, at der kommer et retsligt efterspil i forbindelse med sagen, da manden som nævnt ikke var meget for at tale med ordensmagten.