
Sigtelse: 31-årig tog tilløb og trampede offer i hovedet

Sådan lyder sigtelsen mod en 31-årig murerarbejdsmand fra Amager, der netop er blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Dommervagten i København og sigtet for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
Sigtelsen kommer, efter et større slagsmål på Tingvej på Amager i nat. En person blev bevidst påkørt med en bil, to blev stukket - og endnu en blev gennemtæsket og brækkede både kindben og næse. Hændelsesforløbet af mandag aften endnu ikke kortlagt præcist.
Fast ligger dog, at det var det sidste offer, som den 31-årige ifølge sigtelsen sammen med flere endnu ukendte medgerningsmænd slog, sparkede og trampede løs på.
Den 31-årige selv havde indtørret blod i mundvigen og satte sig i vidneskranken iført en hvid undertrøje og blå joggingbukser.
- Han nægter sig skyldig, men vil gerne svare på spørgsmål i det omfang, han kan, sagde forsvarer Knud Vedelsby om sin klient, der oplyste at have løse tænder og beklagede sig over ikke at være blevet tilset af en læge.
- Vi havde kørte Amager rundt på cykel. Jeg står på et værtshus, spiller billard og hygger. Jeg har mødt en sød pige og lige pludselig står jeg midt ude i balladen. Jeg ved ikke, hvad der er sket. Jeg står foran en person, som slår mig i ansigtet med en flaske eller et eller andet, fortalte den 31-årige.
- Hvorfor vil han slå dig? spurgte anklager Anne Risager.
- Jeg aner det ikke. Jeg kender ikke personen. Jeg kommer lige inde fra en helt anden verden og så ud i det der. Jeg tænker bare 'fuck! Mine tænder!', svarede den 31-årige.
Han var beruset i nat omkring kl. 00.23, da overfaldet fandt sted. Pludselig så han en bekendt, J, ligge på gaden og blive tæsket, fortalte han under grundlovsforhøret.
- Jeg ser, at der ligger en person, og at der står fire-fem - nej, måske to-tre mænd rundt om J. Jeg kan bare se en masse fødder. Jeg tænker, at jeg må se at komme væk, sagde den 31-årige.
Han slog fast, at han hverken havde slået eller sparket J, som han ifølge sin forklaring kender gennem en fælles ven.
- Jeg står ikke og tramper folk i hovedet. Aldrig i livet. Og det er helt sort, at det er ham (J, red.). Jeg har ikke noget udestående med manden. Vi har hygget og joket sammen tidligere på dagen, sagde han og tilføjede så:
- Jeg føler, at jeg er den forurettede. Jeg føler, at det er mig, der er blevet slået. Jeg har ikke slået nogen. Det er meget rodet det hele. Jeg er helt smadret inde i munden, og jeg er ikke blevet tilset af en læge. Jeg har løse tænder og bylder og alt muligt, fortalte den 31-årige, der forklarede, at han efter at have set sin bekendte blive tæsket og trampet gik over for at tilse en anden ven, der var blevet stukket ned under tumulten.
- Jeg sidder og holder ham i hånden, indtil ambulancen kommer.
- Jeg går også rundt og råber 'lorte perkere', fordi jeg troede, at det var fremmedarbejdere, der havde gjort det, fortalte den 31-årige, der er arbejdsløs.
Derpå gennemgik anklager Anne Risager en virkelighed, der rimede meget dårligt med den solbrændte, kronragede 31-åriges opfattelse af aftenen.
Først viste hun billeder af den 31-årige, der var iført en dansk landsholdstrøje med nr. 10 på ryggen og en slags fodboldhat. Og af den 31-åriges fod og ben, der bar tydelige spor efter blod.
Ifølge ofret, J, blev han overfaldet helt ud af det blå: Han så nogen slås, så så han to kvinder komme løbende mod sig og råbe 'hjælp'. Han vendte sig i retningen mod de to kvinder og så tre 'muskuløse' mænd komme løbende efter sig.
- Slap nu af. Det er bare kællinger, skal J have råbt.
- De rettede derpå deres opmærksomhed på ham, gengav anklager Anne Risager Js forklaring til politirapporten.
Volden mod J var en del af et større tumult, som politiet endnu ikke har kortlagt. Vidner har forklaret, at en rød personbil kørte direkte ind i en flok, der blandt andet skal have inkluderet en mand i rød fodboldtrøje og med en slags fodboldhat.
- En mand får fejet benene væk under sig og kommer op på køleren, gengav Anne Risager et vidnes forklaring.
Ifølge to vidner tog den fodboldklædte del i volden, der efterfølgende ramte J.
- B (den 31-årige) og de andre slog flere gange forurettede. B sparkede og trampede. B og de andre sparkede forurettede op til 10 gange. B har taget tilløb flere gange. Det var B, der havde startet overfaldet, gengav Anne Risager vidnets forklaring.
Hvilken relation det voldelige overfald har med påkørslen har Københavns Politi endnu ikke kortlagt. Heller ikke de to knivstikkerier, der fandt sted umiddelbart samtidig.
- Der er tale om en rodet sag, og på nuværende tidspunkt er det svært at finde hoved og hale i det, medgav anklager Anne Risager, der begærede den 31-årige fængslet indtil 20. juni 2012 af hensyn til efterforskningen.
En begæring, som dommer Lone Molsted delvist fulgte med henvisning til de to vidner, der udpegede en person med en 'speciel påklædning' meget lig den 31-åriges.
- På nuværende tidspunkt mener jeg, at der er en begrundet mistanke, sagde Lone Molsted, der fængslede den 31-årige til 13. juni 2012.
- Du kan drøfte med din forsvarer, om du vil kære, tilføjede hun.
- Det er helt sikkert. Jeg har slet ikke... jeg har slet ikke... Det er mig, der er blevet smadret, sagde den 31-årige.
Efter samråd med sin forsvarer kærede han fængslingen på stedet.

efter aflysning
Udsender
meddelelse
Udsender
meddelelse
Udsender
meddelelse
kilkaya stream group placeholder

Euroinvestor
Nederlag
Nederlag
Nederlag

Shoppingtips med reklamelinks
Lille højtaler giver
stor lyd
Lille højtaler giver
stor lyd
Lille højtaler giver
stor lyd
Skræmmende episode
FN afholder
hastemøde
FN afholder
hastemøde
FN afholder
hastemøde
Uheldigt møde
Vildt fund
i bilen
Vildt fund
i bilen
Vildt fund
i bilen

Hårdt ramt af svindel
Har gjort
særligt tiltag
Har gjort
særligt tiltag
Har gjort
særligt tiltag
'Kan påvirke kørslen'
Advarer
bilister
Advarer
bilister
Advarer
bilister
Ekstrem sikkerhed
Har allerhøjeste
niveau
Har allerhøjeste
niveau
Har allerhøjeste
niveau