En 20-årig mand er torsdag blevet fundet død på Halsskov Færgehavn i Korsør.
Det skriver TV2 Øst, som har talt med vicepolitiinspektør, Lars Steffensen.
Politiet efterforsker dødsfaldet som mistænkeligt.
I løbet af eftermiddagstimerne rykkede politiet massivt ud til færgehavnen, men i begyndelsen var der ingen meldinger om, hvad der var årsag til aktionen.
Et større område på havnen blev afspærret, og billeder fra stedet viser, hvordan betjente arbejdede på stedet.
Der har blandt andet været betjente iført blå DNA-dragter på havnen.
Nu oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi så, at det skyldes fundet af en død mand.
Mandens pårørende er underrettet.
Ifølge TV 2 Øst kender politiet ikke de nærmere omstændigheder med hensyn til dødsfaldet.
Politiet går nu i gang med at afhøre vidner og indsamle videomateriale.
B.T. følger sagen...