
Tidligere fodboldspiller vidner i kæmpe narko-sag

I Spanien blev en 44-årig pakistansk mand ligeledes anholdt - sagens formodede bagmand - og det samme gjorde to ansatte i baggagehåndteringsselskabet Novia, der ifølge politiets mistanke skulle have smuglet godt 20 kg. heroin til en værdi af ca. 25 mio. kr. ud af Københavns Lufthavn, hvis de altså ikke var blevet taget på fersk gerning.
Efter godt tre måneder i fængsel og under et lukket retsmøde ved Københavns Byret har den tidligere fodboldspiller nu lagt kortene på bordet - i hvert fald for sin egen rolle i komplekset. Han har for nyligt tilstået over for politiets efterforskere og blev derfor torsdag morgen fremstillet i et såkaldt indenretligt forhør i retssal 16 for at sikre hans forklaring til sagen.
Kort før kl. 09.30 og flankeret af to efterforskere, sin egen forsvarer Henrik Dupont Jørgensen og en forsvarer for en af de to bagageportører, blev han ført ind i retssalen uden håndjern. Han fremstod adræt og veltrænet i sin lilla polo og sorte Converse-sko. Han hilste høfligt og gav hånd til anklager Kia Reumert fra Københavns Politi.
Da sigtelsen mod ham blev læst op, blev dørene endnu en gang lukket for offentligheden. Det skete på Kia Reumerts begæring og med henvisning til, at forklaringen skal danne grundlag for sagens yderligere efterforskning både mod de medsigtede og mulige øvrige ukendte medgerningsmænd, som politiet endnu ikke har identificeret.
Godt fem timer gik der, mens den tidligere fodboldspiller forklarede sig, inden dørene atter blev åbnet. På den tid havde han aflagt en fuld tilståelse, og både anklager Kia Reumert og narkosmuglerens forsvarer, Henrik Dupont Jørgensen, havde givet retten deres syn på, hvilken straf eks-fodboldspilleren skal have.
Otte år, mente Henrik Dupont Jørgensen, 14 år mente Kia Reumert, oplyste de, da de forlod retslokalet kort efter kl. 15.
Dommen afsiges 12. juli 2012 kl. 13 - indtil da er fodboldspilleren beskyttet af et navneforbud.
Ifølge sigtelsen, der blev læst op godt fem timer tidligere, var det den tidligere fodboldspiller, der havde kontakten til den 44-årige pakistaner NA i Spanien. Telefonaflytninger af fodboldspilleren afslører, hvordan han og NA taler sammen og aftaler leverancen 28. marts 2012 af godt 20 kg. heroin, fremgår det af sigtelsen.
Den tidligere fodboldspillers rolle i sagen skal primært have været at sikre narkoens vej ud af Københavns Lufthavn. Således har han formidlet oplysninger om tidspunktet for heroin-forsendelsen fra Pakistan - herunder hvordan bagageportørerne kunne lokalisere den - videre fra den 44-årige formodede bagmand i Spanien til de to Novia-ansatte, der så skulle smugle det ulovlige gods det sidste stykke ud af lufthavnen.
Heroinens påtænkte endestation i Danmark - narkoens aftagere - er ifølge BTs oplysninger aldrig identificeret.
Den 44-årige formodede bagmand er opvokset på Nørrebro og har tidligere boet i og ejet en eksklusiv lejlighed på Strandvejen i København.
Han har dog været forsvundet fra danske myndigheders granskende blikke siden 27. juli 2009, hvor han ifølge Folkeregistret blot står registreret som 'forsvundet.' Ifølge en kilde, som har haft et årelangt venskab med både pakistaneren og fodboldspilleren, blev der simpelthen 'for varmt' i Danmark.
Ifølge BTs oplysninger er den 44-åriges navn da også flere gange tidligere dukket op i forbindelse med indsmugling af betydelige mængder heroin til Danmark - noget, som politiet dog aldrig har kunnet bevise.
Da den 44-årige forlod Danmark, skete det til fordel for endnu mere luksuriøse omgivelser i den spanske kystby San Pedro de Alcantara - mindre en 100 kilometer nordøst for Gibraltar - med storslået udsigt ud over havet. Her har han de seneste år boet med sin hustru fra Venezuela og deres fælles børn.
Herfra har han ifølge politiets sigtelse orkestreret, at de store mængder heroin kom om bord på flyet til Danmark. En kilde med stort kendskab til NA og smuglingen fortæller, at formentlig er sket via korrupt militærpersonale, der har kørt heroinen direkte om bord på et fly i Lahore.
Oplysninger, som det ikke har været muligt at få bekræftet hos politiet.
De øvrige sigtede i heroin-komplekset nægter sig skyldige. Dette kan dog meget vel ændre sig. Da retten hævedes i dag kl. 15, ophævede anklager Kia Reumert nemlig det pålæg, der hidtil har afskåret den formodede bagmand NA og de to bagageportørers forsvarer i at fortælle deres klienter, at den tidligere fodboldspiller har lagt alle kortene på bordet i retten.

efter aflysning
Udsender
meddelelse
Udsender
meddelelse
Udsender
meddelelse
kilkaya stream group placeholder

Euroinvestor
Nederlag
Nederlag
Nederlag

Shoppingtips med reklamelinks
Lille højtaler giver
stor lyd
Lille højtaler giver
stor lyd
Lille højtaler giver
stor lyd
Skræmmende episode
FN afholder
hastemøde
FN afholder
hastemøde
FN afholder
hastemøde
Uheldigt møde
Vildt fund
i bilen
Vildt fund
i bilen
Vildt fund
i bilen

Hårdt ramt af svindel
Har gjort
særligt tiltag
Har gjort
særligt tiltag
Har gjort
særligt tiltag
'Kan påvirke kørslen'
Advarer
bilister
Advarer
bilister
Advarer
bilister
Ekstrem sikkerhed
Har allerhøjeste
niveau
Har allerhøjeste
niveau
Har allerhøjeste
niveau