Tirsdag sidst på eftermiddagen er der trafikale problemer på Hillerødmotorvejen nord for København. 

Det oplyser Vejdirektoratet. 

Det drejer sig om strækningen fra København mod Hillerød mellem afkørsel 8 Værløse og Fiskebækbroen. 

Redningsmandskabet er på stedet, fremgår det. 

I skrivende stund er venstre spor spærret, og ifølge P4 Trafik er lige nu fire kilometer kø. 

Ifølge eb.dk skyldes det, at to biler er kørt sammen.

Umiddelbart er der ingen meldinger om tilskadekomne. 

B.T. følger trafiksituationen hele dagen.