Lørdag formiddag er der sket en færdselsulykke på Pirupvejen i Blokhus lige ved Fårup Sommerland.
To biler er kørt sammen ved indkørslen til forlystelsesparken.
»Vi er på stedet og ambulancer er på vej,« fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Tre personer har været involveret i sammenstødet. De er alle bragt til et sygehus, og ingen af dem vurderes at være i livsfare.
På X opfordrede Nordjyllands Beredskab trafikanterne til at give plads til udrykningskøretøjerne.
»Vær opmærksom på der kan opstå trafikale udfordringer i forbindelse med uheldet,« lød det videre fra beredskabet.
Oprydningsarbejdet efter ulykken er nu overstået.