Politiet efterlyser en 23-årig mand, som mandag stak af fra Aalborg Psykiatrisk Afdeling.
Han er behandlingskrævende, oplyser politiet.
Manden beskrives som 171 centimeter høj og spinkel med en kronraget frisure.
»Hvis man som borger ser den efterlyste person, skal man ikke selv tage kontakt til pågældende,« udtaler politikommisær Lau Larsen i en pressemeddelelse.
Manden er formentlig iført en mørkeblå sweatshirt og sorte joggingbukser og sko, lyder det.
Politiet opfordrer personer, som observerer manden eller har oplysninger om hans lokation, til at ringe 114, som er det direkte servicenummer til politiet.