Onsdag var på ingen måde en normal onsdag på Aarupskole på Fyn.
For børn, lærer og pædagoger blev mødt af et voldsomt syn på legepladsen, da den var fyldt med politi og brandfolk.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
For i løbet af morgenen havde skolen slået alarm, da man havde fundet rester af syrebomber på legepladsen.
Kender du til sagen? Så hører B.T. gerne fra dig - kontakt os på email 1929@bt.dk.
»Sagen kort er, at nogle unge mennesker har haft gang i nogle syrebomber. Det er sodavandsflasker, man putter noget kemi i, så der sker en reaktion og flasken sprænger. Eftersigende skulle det give et ordentligt brag,« fortæller skoleleder Claus Toft Christensen til Fyens Stiftstidende.
Ifølge avisen, så kom ingen til skade i forbindelse med fundet.
Dog blev en del af legepladsen spærret af i 24 timer efter.