Smukfest er blevet for lille til Nik & Jay!

Ja, det virkede decideret historisk, da de to popkonger lørdag skabte så enorm en fest i bøgeskoven, at jeg aldrig har oplevet noget lignende.

Nik & Jay er åbenbart ikke færdige med at skabe overskrifter.

Selvom de har spillet på Smukfest bøgescene utallige gange, så kan publikum tilsyneladende stadig ikke få nok.

Foto: Lykke Buhl
Vis mere

Festivalen kan diske op med verdensstjerner som 50 Cent, Will Smith og Shawn Mendes, det er fint nok.

Det er Nik & Jay, folk er kommet for at se, og lørdag aften føltes publikumsmængden historisk stor.

For nogle år siden gjorde festivalen pladsen foran bøgescenen større netop for at mindske publikumskaos.

Hvis de booker Nik & Jay igen til næste år, bliver de nok nødt til at udvide pladsen yderligere, for interessen var så enorm, at man allerede flere hundrede meter fra scenen måtte kæmpe sig frem.

Foto: Lykke Buhl
Vis mere

Det var fuldstændig sindssygt! 

Og på scenen sørgede Nik & Jay samtidig med, at der som ofte også var et sædvanligt tårnhøjt niveau at komme efter.

Har du set en Nik & Jay-koncert på det seneste, var der ikke nogen overraskelser.

De serverede deres sædvanlige bombardement af massive og yderst effektive pophits - og flere af numrene i samme rækkefølge, som man har hørt så mange gange før.

Foto: Lykke Buhl
Vis mere

Det er på den måde lidt ærgerligt, at de nærmest er holdt op med for eksempel at tage gæster med på scenen til de store shows.

Det er ikke fordi, de leverer rutinepræget, der manglede bare den sidste magi.

Det er stadig helt sikkert den sikre fest. 

Det er knivskarpt og professionelt, men samtidig også uden spænding eller overraskelser.

Hovedattraktionen lørdag aften på Smukfest var det fascinerende i, at det virker til, at danskernes kærlighed til de to nationalskjalde bare bliver større og større.

Det er cirka halvandet år siden, at de fyldte Royal Arena imponerende fire aftener i træk.

Nu må det snart være på tide, at de fylder Parken (Eller bygger deres egen super-arena) og lader sig krone på Orange scene i Roskilde.

Rutinepræget eller ej - årets absolutte hovednavn på Smukfest leverede varen.