The Streets skuffer aldrig!

Sidst den 46-årige britiske verdensstjerne spillede på en dansk festival, drak han sig fuld og måtte undskylde. Lørdag stak det af igen på Tinderbox.

Mike Skinner, som han hedder i virkeligheden, har gennem årene leveret nogle mindeværdige koncerter i Danmark.

Han brød igennem i starten af 2000'erne med hits som 'Fit but you know it', 'Dry your eyes' og 'Blinded by the lights'.

Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Vis mere

De sange spillede han blandt andet med stor succes på Roskilde Festivalens Orange scene i 2008, mens han kiksede totalt på Northside i 2019 – en koncert hvor han kom til at drikke sig så fuld, at han måtte sige undskyld.

Lørdag aften var han tilbage i Danmark – denne gang i Odense på Tinderbox festival – og det var i en langt mere ædru, men stadig utrolig underholdende version.

The Streets er rapstjernen, der vælter ind på scenen med en fadøl i hånden og klassisk britisk drengerøvs-attitude.

I løbet af sin Tinderbox-koncert rablede han løs om stort og småt – ikke mindst støvregnen, som faldt undervejs – og så valgte han både at crowdsurfe og hoppe op på skuldrene af en festivalgæst, der herefter bar ham rundt blandt publikum.

The Streets ovenpå publikum.
The Streets ovenpå publikum. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

The Streets da han undervejs sad på skuldrene af en festivalgæst.
The Streets da han undervejs sad på skuldrene af en festivalgæst. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

Hans mission var at komme af med de grå skyer, og i løbet af koncerten opfordrede han igen og igen publikum til at danse regndans.

Det blev faktisk til flere rundture ude blandt publikum, ligesom han på et tidspunkt smed både sko og sokker og 'skældte danskerne ud' for at være så dårlige til at tale med folk, de ikke kender.

The Streets havde en fest, og det virkede publikum også til at have.

The Streets fik pludselig lyst til at smide sko og strømper.
The Streets fik pludselig lyst til at smide sko og strømper. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere