Tre koncerter er fredag eftermiddag blevet aflyst på Ringsted Festival grundet voldsomt vejr.

Lars Lilholt Band, der skulle spille på Nordscenen klokken 16:00, er aflyst. Det oplyser Ringsted Festivals presseafdeling.

Festivalen har tidligere meldt ud, at koncerterne med Malte Ebert og Burhan G ikke kommer til at ske.

Fredagens næste koncert er Medina på Anlægsscenen klokken 17:45. Ifølge festivalen er forventningen, at den vil blive gennemført.