Smukfest onsdag bød på et noget uventet syn, da flere fotografer fangede prinsesse Isabella i et festlig øjeblik bag kulisserne til en koncert med den populære rapgruppe Suspekt. 

Dette har utvivlsomt sat gang i snakken – ikke kun online, men også blandt de mange unge festivalgæster, der overnatter i campingområdet KærligHeden.

»Jeg synes, det er kontroversielt,« fortæller 20-årige Kristian Nørregaard, da B.T. møder den unge festivalgæst torsdag eftermiddag.

Han og vennerne er dog ikke stødt over billederne. 

De synes derimod, at det er helt i orden, at en kongelig fester og morer sig.

Her stemmer 17-årige Bella Andersen i, som dog godt kan forstå, at episoden kan få nogle til at løfte øjenbrynene.

»Men det er jo hendes liv, og hun skal også have lov til at hygge sig og have det sjovt.«

Også den selverklærede royalist Jim Lyngvild har udtalt sig om billederne. Det kan du læse om HER.

I videoen øverst kan du se, hvad Smukfest-gæsterne siger til prinsesse Isabellas festival-outfit.

B.T. dækker Smukfest live. Følg med HER.

Andre læser også