Snart ruller det populære madlavningsprogram 'Spise med Price' over skærmen med sin 17. sæson.

Men bag de velkendte kulisser gemte sig denne gang en udfordring for James Price, der afslører en sårbarhed.

Det fortæller han i et interview med mediet Alt.

Under optagelserne til den nye sæson blev den garvede tv-kok- og personlighed, nemlig stillet over for en velkendt udfordring, der trækker tråde helt tilbage til barndommen.

Han og broren Adam Price kommer nemlig en tur i sadlen.

»Jeg holder frygteligt meget af heste, men jeg er ustyrligt allergiker,« fortæller den 65-årige til mediet.

Allergien er dog ikke et nyt fænomen for James Price. Den har fulgt ham siden barndommen, hvor han som seksårig blev sendt til ridning af sine forældre. 

Heldigvis har James Price siden da lært at håndtere sin allergi. Han er i dag bevidst om vigtigheden af basale forholdsregler, som at vaske hænder efter kontakt med heste, for at undgå de ubehagelige symptomer.

Den nyeste sæson af 'Spise med Price' har premiere på DR TV den 4. august.