På en kæmpe konference torsdag advarede flere eksperter.

Eksperterne frygter nemlig, at tilfældigt sex kan føre til positive dopingtests for topatleter, rapporterer The Times.

Opfordringen gælder især i perioden før de vigtige konkurrencer og store mesterskaber som OL, hvor vinterlegene i Italien er næste i rækken.

Derfor lød opfordringen på konferencen på, at man lavede en ændring i reglerne fra Det Verdens Antidopingagentur (WADA).

Så man fremadrettet kunne skildre bedre mellem bevidst snyd og forskellige former for smitte, herunder seksuel overførsel af forbudte stoffer, rapporterer The Times.

Indtil WADA tager fat om dette problem, mindede eksperterne atleterne om, at de kunne komme i problemer under nutidens regler om objektivt ansvar. 

Hvis en atlet giver et seksuelt møde skylden for en positiv dopingtest, men ikke kan fremvise et vidne til at understøtte forklaringen, kan det være svært at undgå straf.

Eksperter understreger, at atleter skal være ekstra forsigtige med, hvem de har intim kontakt med, især forud for store konkurrencer som OL.

»Det er så ynkeligt, at vi overhovedet er nødt til at have denne samtale. Men baseret på de sager, vi har set, bør man være forsigtig med, hvem man kysser, og hvem man har et intimt forhold til,« siger Travis Tygart, chef for det amerikanske antidopingagentur.

»Det er helt utroligt, at vi er nødt til at bede udøverne om at være forsigtige med, hvem de indgår i intime forhold med. Derfor er vi nødt til at ændre systemet – så det ikke er den virkelighed, topatleter skal forholde sig til,« tilføjer Tygart.

Som Tygart nævner, så har der været flere tilfælde, hvor det kunne have været gået galt.

I 2009 blev den franske tennisstjerne Richard Gasquet frikendt i sportsretten, efter at det blev anerkendt, at hans positive test for en kokain 'sandsynligvis' skyldtes, at han kyssede en kvinde på en natklub.

Og i 2020 blev bokseren Virginia Fuchs frikendt for doping, efter at det blev opdaget, at stofferne i hendes krop stammede fra seksuel kontakt med hendes kæreste, der brugte et forbudt præstationsfremmende stof.