De danske håndboldkvinder udstillede sig selv i lange perioder i en forfærdelig håndboldkamp mod Norge. Ingen OL-finale.
I stedet spiller de nu om bronze efter en mareridtskamp mod de norske overkvinder i semifinalen.
Den norske landstræner Thorir Hergeirsson kaldte det en fifty/fify-kamp. Det var 100 procent forkert.
Her følger B.T.s dom fra OL-nedturen på 21-25 (8-11):
Sig mig, er du norsk, Althea? For det dér var den mest udanske præstation, jeg længe har set. Det var næsten en hån fra hendes holdkammerater, hvordan de formøblede hendes mange redninger i første halvleg.
Vi nød det, mens det varede, når hun skreg de norske skytter ind i hovedet, når de brændte på hende. Fantastisk vildskab, fantastisk udstråling. Siden blev hun skudt i sænk.
Det kunne have været næsten hvilken som helst dansk spiller. Det var pinligt hele vejen rundt i lange perioder. Højlund vinder dog ingen em-Mie for den præstation, puha, det var op ad bakke.
Det har ikke været hendes OL, og det blev det heller ikke denne aften mod Norge. Det danske angrebsspil dør totalt, når hun ikke kan levere det ekstra tempo.
Althea Reinhardt 4
Sandra Toft 3
Sarah Iversen 4
Helena Elver 2
Anne Mette Hansen 2
Kathrine Heindahl UB
Line Haugsted 2
Mette Tranborg 2
Kristina Jørgensen 2
Trine Østergaard 1
Louise Burgaard 1
Mie Højlund 1
Emma Fris 2
Rikke Iversen 4
---
Jesper Jensen 2
Kender du følelsen, når du åbner køleskabet om morgenen for at få mælk i kaffen, men kartonen er tom? Det er Norge.
Kender du følelsen af, at du har sat dig på toilettet og desperat må råbe efter nødhjælp, fordi der ikke er mere toiletpapir? Det er Norge.
Kender du følelsen, når du bliver råbt an af din partner fra en anden del af hjemmet, men du får ikke noget svar, så du råber tilbage, stadig intet svar, du rejser dig op i raseri, men så var der åbenbart ikke noget alligevel? Det er Norge.
Regn på en sommerdag, det er Norge, at træde i en hundelort, det er Norge, det sidste hak på benzinmåleren i bilen, det er Norge.
Ah, så fandens irriterende gode, når det gælder!
Det var ikke til at holde ud. Det var et absurd teater af fejl, der stod i kø for Danmark. Jamen, for pokker da! Dybt frustrerende at være vidne til.
Jesper Jensen må være verdens mest tålmodige mand, for det eneste, han kunne se i første halvleg, var vilde redninger fra Althea Reinhardt efterfulgt af den ene kikser efter den anden. Det fortsatte bare efter pausen, selvom han prøvede alle greb i værktøjskassen. Hvad skal manden gøre?
Jeg har set det her landshold spille lige op mod Norge flere gange og kvalificere sig til fem semifinaler i streg.
Hvordan kan man miste overblikket på et så elementært niveau?
Og jeg gider næsten ikke tale om angrebsspillet, der var til at ligge søvnløs over til evig tid. Vi har snakket om det hele turneringen, i dag var det igen helt håbløst. I næsten ti minutter scorede Danmark ikke.
Det var hovedrystende ringe. Danskerne spillede, som havde de set verdens mest uhyggelige gyser og var bange for at være alene hjemme. Men her var der altså ingen kære mor.
Norge var ikke det Norge, vi kender. Men Danmark bekendte desværre kulør. Derfor er det et ekstra bittert exit for de danske håndboldkvinder. De havde en gylden mulighed.
Hvornår får de lige en chance for en OL-finale igen? Det tilgiver de ikke sig selv for.
Problemet er bare, at det skal de gerne helst hurtigst muligt. Nu venter en bronzekamp mod Sverige lørdag morgen klokken 10.00.
Jesper Jensen har prøvet at løfte holdet før efter en tabt semifinale, men den her opgave virker næsten umulig. De skal dog have kredit for afslutningen på kampen, hvor det var Norges tur til at virke rystede.
En OL-bronze vil være en kæmpe bedrift - sikke 36 timer, Danmark går i møde.
