En af de store danske biotekaktier kan blive meget mere værd, hvis analytikerne har ret i, hvad aktien kan blive værd.Det viser en opgørelse af, hvordan man ser på en dansk aktie i de store børshuse.Det er aktien i det danske biotekselskab Zealand Pharma, der kan stige kraftigt. Selskabet har ikke desto mindre haft et par svære dage på børsen, hvor kursen er styrtdykket.Onsdag kom Zealand Pharma så med friske positive forsøgstal for sin vægttabskandidat Dapiglutid, men hvad betyder de nye data for aktiens fremtid? Euroinvestor har samlet analytikernes bud på, hvor Zealand Pharma-aktien kan bevæge sig hen.Det 28-ugers fase 1b-forsøg viste et vægttab på 11,6 pct. efter 28 uger med en dosis på 26 mg. Læs mere om dem her.Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om aktien i biotekselskabet, så ser de et kæmpe kurspotentiale.Tal fra finanstjenesten Bloomberg fredag morgen viser, at der er 15 analytikere, der har dækning af Zealand Pharma-aktien. Af dem har 14 en købsanbefaling, mens en enkelt analytiker har en hold-anbefaling. Ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling på aktien.En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.Og ser man på analytikernes gennemsnitlige kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så vurderer de, at Zealand Pharma-aktien kan bevæge sig op mod 902 kroner. Det indikerer et kurspotentiale og en stigning på svimlende 134 pct. fra torsdagens lukkekurs på 384 kroner.Blandt dem, der er mest positive over for Zealand Pharma-aktien, finder man KBC Securities, der har en købsanbefaling og et kursmål på 1120 kroner.Den næste på listen er JP Morgan med en købsanbefaling og et kursmål på 1100 kroner. Dernæst ligger hele tre analytikere med kursmål på 1050 kroner. Det er Jefferies, Berenberg og BTIG, der alle har købsanbefalinger.I den modsatte ende af skalaen finder man Deutsche Bank, der som den eneste har en hold-anbefaling. Deres kursmål lyder på 485 kroner.Aktien i Zealand Pharma er siden årsskiftet faldet med knap 47 pct. Alene den seneste måned lyder faldet på 8,8 pct.Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.{embedded type='node/custom_code_html' id='2313417'}Læs også: Børseventyr forvandlet til mareridt: Green Hydrogen Systems indgiver konkursbegæringLæs også: Så stor en besparelse venter 300.000 danske boligejere - her er realkreditinstitutternes bud på fremtiden