Godmorgen og velkommen til ugens sidste børsdag.
Herhjemme lander der i dag friske regnskabstal fra detailkæmpen Matas, der præsenterer tal for fjerde kvartal.
Også landbrugsselskabet Firstfarms, som den danske rigmand Anders Holck Povlsen tidligere på året forsøgte at købe af børsen, ventes også at offentliggøre regnskabstal.
Vi starter det finansielle overblik østpå, hvor børserne lige nu er åbne for handel.
Japanske aktier får frem med 0,5 pct., når man kigger på det ledende indeks i landet, Nikkei.
I Kina handler kinesiske aktier også med et plus på 0,6 pct., når man kigger på Hang Seng-indekset med base i Hong Kong.
Også herhjemme står aktierne til at stige, når børshandlen går i gang om få timer. Således viser futures for europæiske aktier, målt på det toneangivende Stoxx 50-indeks, en fremgang på 0,2 pct.
På den anden side af Atlanten er der også lagt op til fremgang for de amerikanske aktier - dog meget beskedne.
Dow Jones og S&P 500-indekset indikeres op med 0,05 pct. i skrivende stund, mens futures for det techfyldte Nasdaq-indeks peger på en flad åbning.
Olieprisen går frem med 0,2 pct. for begge typer olie, når man sammenligner med prisen i går. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 60,90 dollar, mens den europæiske Brent-olie koster 63,62 dollar.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen er er steget 0,4 pct. det seneste døgn. Guld handles således til en pris på 3.214 dollar pr. ounce.
Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.
Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 0,4 pct. det seneste 24 timer. Den digitale mønt koster dermed 110.7768 dollar.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Lau Svenssen: Denne våbenaktie vil jeg købe nu
Læs også: Folkepensionen hæves til 70 år - så meget mere får du i pension