Aktien i stenuldskæmpen Rockwool står over for et aktiesplit.

Det danske C25-selskab har nemlig besluttet, at man vil splitte aktien i selskabet i forholder 1:10, fremgår det af en børsmeddelelse.

Beslutningen blev truffet på Rockwools ordinære generalforsamling, der blev afholdt onsdag den 2. april.

Efter aktiesplittet bliver hver eksisterende A- og B-aktie til 10 nye aktier. Den samlede værdi ændrer sig ikke, men hver ny aktie vil have en lavere pris, fordi den nu er opdelt i mindre dele.

Her er tidsplanen for aktiesplittet:

  • 8. april 2025: Sidste dag, hvor aktierne handles med de nuværende koder på Nasdaq Copenhagen.
  • 9. april 2025: Første dag, hvor aktierne handles med de nye koder på Nasdaq Copenhagen.
  • 10. april 2025: De nye aktiekoder og aktiestørrelser registreres hos VP Securities (Euronext Securities).

Rockwool-aktien er gået frem med knap 13 pct. i år.

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Læs også: 

Læs også: Hvad er et aktiesplit?