Der er muligvis penge på vej til aktionærerne i det danske biotekselskab Gubra.
En dugfrisk børsmeddelelse fra selskabet afslører nemlig, at Gubras bestyrelse har foreslået at udbetale ekstraordinært udbytte, og det skal der tages stilling til på en ekstraordinær generalforsamling.
Mere nøjagtigt foreslår bestyrelsen, at der udbetales i alt 1.000 mia. kr. til Gubras aktionærer. Det svarer til 61,2 kr. pr. aktie.
Gubra har en markedsværdi på 6,4 mia. kr., og dermed svarer den potentielle udlodning til 15 pct. af selskabets værdi.
Bliver foreslaget om udbytte stemt igennem, vil x-dagen være den 30. juni 2025, og pengene vil blive udbetalt på investorernes konti den 2. juli 2025.
Læs også: Hvad er udbytte og udbytteaktie?
Den ekstraordinære generalforsamling finder sted den 27. juni ved Gubras hovedkontor i Hørsholm.
Gubra arbejder med udvikling af lægemidler - blandt andet indenfor fedme - og kontraktforskning. Det vil sige, at selskabet udfører forskning og forsøg for andre selskaber.
Aktien i selskabet er nede med mere end 35 pct. i år, men er de seneste år braget i vejret samtidig med, at hypen om fedmeaktier har været enorm og drevet kursen op.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Nye resultater fra Genmab